mandag den 1. oktober 2012

Jeg har haft en rigtig god uge og weekend bestående af en masse lækre oplevelser! Sidste uge var der homecoming-uge hvor vi havde et nyt tema hver dag som vi skulle pynte os op til.

Der var;
- Mustache-Monday
- Hippie-Tuesday
Jeg har et fag der hedder Marriage and Parenting, hvor vi i tirsdags holdt en bryllupsreception. Jeg blev valgt som bruden, hvilket jeg var utrolig overrasket over, men det var en fed oplevelse. Min "mand" og jeg skulle danse brudedans, kaste buketten og tilsidst dele kage. Jeg smadrede naturligvis hele kagen i hans ansigt, men desværre gjorde han det samme på mig, men sjovt var det!!
- Nerd-Wednesday
Om aftenen spillede jeg noget kaldet Powderpuff. Det er ligesom Football, bare med flag i stedet for tackling. Vi var delt op i tre hold: Sophomore, Juniors og Seniors. Jeg spillede på Seniornes hold og var på defense line  Det var utrolig sjovt, og Seniorne vandt naturligvis!!
- Superhero-Thursday
Om aftenen var der noget der hed Mud volleyball. Det er hvor du som beskrevet i navnet spiller volleyball i mudder. Vi spillede dog ikke meget volleyball. Det endte mere i en mudderkrig! Det var så ulækkert, men samtidig også så sjovt!
- Spirit-Friday
Fredag formiddag havde skolen en parade. Jeg var på spiritbussen. Det var okay, men havde forventet at det var sjovere.. Bagefter paraden tog jeg og nogle dejlige tøser til homecoming-football game. Vi malede os i ansigtet, og vores skole vandt heldigvis kampen! Bagefter tog vi hjem til en af pigerne og hyggede i spabad og så film.

Lørdag bestod af fest med tøserne. Det var rigtig hyggeligt!

I dag var jeg i kirke og bagefter slappede jeg bare af og skypede med min familie. Om aftenen kom familien Lehman på besøg. Det var både hyggeligt og sjovt. Vandt tre gange i træk i bordfodbold!!!

Alt i alt har jeg haft mig en utrolig god uge!!

I morgen tager jeg en lille tur til Yellowstone. Skal være der helt indtil torsdag. Det skal nok blive hyggeligt! Håber i alle har det godt i Danmark. Savner jer 
Kram og kærlighed USA. 
Mustache-Monday

Hippie-Tuesday og bryllup
Nerd-Wednesday og Powderpuff
Superhero-Thursday og Mud volleyball


 Spirit-Friday, Homecoming Football game og tøseaften

 
Saturday party with the girls 

torsdag den 13. september 2012

3 fodboldkampe på 5 dage

Hej alle

Jeg har meget travlt fortiden. Der går ikke et øjeblik, hvor jeg ikke laver noget, men heldigvis fik jeg lige lidt tid til at komme med en update her fra USA.

Jeg har det helt fantastisk herovre i Rexburg, Idaho. Har fået oplevet en masse. Jeg har været i biografen flere gange, hængt ud med skønne personer, set 3 fodboldkampe på bare 5 dage (skal jo støtte op om skolens drenge fodboldhold), tog til the fair, så et hypnose show, shoppet en smule, set en football game og meget mere.. Har ikke tid til at skrive mere, så det her var bare en kort update så i ved, hvad jeg går og laver.

P.S så bliver der holdt noget der hedder "homecoming" dance den 22 September på min High School. Det er næsten ligesom prom, bare en mindre udgave af det. Håber jeg når at få en date til det inden!









mandag den 3. september 2012

Vandfald

I dag har været en dejlig, men lang dag! Stod op kl. 7, og skulle i kirke kl 9, som varede i 3 timer. Derefter tog min værtsfamilie og jeg ud til blandt andet Cave falls, Yellowstones nationalpark osv. Det var rigtig hyggeligt, og jeg fik nogle fede billeder på mit spejlrefleks!







torsdag den 30. august 2012

En kort update

Hej alle, lige en lille update herfra USA.

Jeg ankom til Rexburg, Idaho i dag. I mandags fik jeg af vide, at jeg havde fået en værtsfamilie, og at jeg skulle rejse tirsdag morgen. Jeg rejste så tirsdag morgen, men turen endte med at blive 18 timer længere end forventet. Blev nødt til at sove i Denver lufthavn natten over, men nu er jeg i Rexburg, og skal til at sove. I morgen starter jeg i skole. Er en smule nervøs, men også vildt spændt! Min værtsfamilie er rigtig søde. Jeg har fået mit eget værelse med walk-in closet og tilhørende badeværelse med badekar. Jeg elsker det indtil videre her!

Kys og kram fra USA

fredag den 17. august 2012

Tilbage

Hej søde læsere. Jeg har ikke blogget i RIGTIG lang tid. Jeg har hverken haft lysten eller overskudet til det. Jeg vil så småt begynde at blogge oftere på grund af, at jeg snart flytter til USA. Denne blog vil derfor ikke omhandle mode, så meget som den førhen har gjort. Nu vil jeg fokusere på mit ophold i USA, da mine danske venner og familiemedlemmer gerne vil holde øje med hvad jeg laver derovre. Der vil også ske nogle ændringer på selve bloggen, da jeg synes den trænger til lidt forandring. Håber i stadig vil kigge med. SES

Her får i lige et nyere billede af mig: